4.Læringsmål: Pædagogiske projekt/påskeprojekt

Hvorfor: Jeg vil gerne give dem et indblik i den danske kultur og hvordan vi fejre traditioner og højtider i danske institutioner.

Hvordan: Jeg vil lave små påskeprojekter i børnenes centertime, hvor vi skal lave gækkebreve, male og farve påskeæg, påskeharer osv. Jeg vil i mine påske centers fortælle hvorfor vi laver gækkebreve, maler æg ect. Jeg vil også læse forskellige påske historier op i min daglige storytime. I mine circle times hver morgen vil jeg gennemgå hvad vi lavede dagen før. Jeg vil fortælle dem om Jesus og den kristne tro, og hvorfor der engenligt bliver holdt påske.

Det hele bliver afsluttet om fredagen hvor forældre kommer til åbenhus, i påskens anledning, og hvor jeg skal stå for en påske aktivitet. Denne aktivitet bliver et æggeløb.

Hvornår: I ugen op til påske. Fra den 25/3 – 29/3

Hvordan dokumenteres læringsmålet: Ved billeder af børnenes færdige arbejde og æggeløbet.
Beskrivelse af mit pædagogiske projekt/påskeprojekt

Vi startede ugen af med at jeg i min circletime fortalte børnene at hjemme i Danmark og andre lande, som f.eks. USA holder vi påske. Jeg beskrev kort hvad påsken var og hvilken helligdage vi har i påske. Jeg beskrev kort at påsken var en del af kristendomme. Jeg viste dem billede af påske æg, påske haren og Jesus.

I centertime farvede vi påskebilleder som jeg havde printet fra internettet. Hver dag i løbet af denne uge farver vi nye billeder. Mens børnene farver billederne, forklarede jeg hvad de skulle forstille og børnene kunne stille spørgsmål. Hvis de ikke spurgte, stillede jeg dem spørgsmål om hvad vi tegnede.

Hver circletime i løbet af ugen, gentog jeg hvad vi havde lavet dagen før og hvad vi skulle lave i dag.
Hver dag i min storytime, læste jeg en ny påske historie op for børnene.

Onsdag malede alle børnene påskeæg som, lærerne vil gemme på fredag ude i gården. Så de skal på ægge jagt.

Torsdag lavede vi gækkebreve til et fælles stor påskeæg vi hang op i klassen til om fredagen hvor deres forældre kom.

Fredag var den store dag hvor børnenes forældre kom over på skolen til åbenhus. Jeg skulle forbedre en circletime som forældre skulle se. Vi snakkede om påske, læste en historie om en påskehare der var på ester egg hunt, talte om kristendommen og dens betydning for påsken også børnene skulle finde små papir æg som jeg havde gemt i vores circle. Efter circletime skulle alle børnene ud til de planlagte påske aktiviteter. Jeg havde planlagt et ægg balance løb, hvor børnene skulle løbe om kap med en ske og æg. Når de havde færdiggjort aktiviteten fik de et klistermærke og et stykke slik.

Projektet gik rigtigt godt og på trods af at jeg har været syg, har jeg fået et godt forløb ud af det.

Mandagen efter mit projekt var afsluttet delte jeg Antonberg påskeæg ud til børnene, som var taget med fra Danmark. Børnene elskede det, det var første gang de havde smagt marcipan.

3.Læringsmål: Observation af speciel læreren.

Hvorfor: Fordi jeg er meget nysgerrig på hvordan en speciel lærer arbejde for at inkludere og hjælpe specialneeds børnene i klassen. Jeg har fra første dag på arbejdet været meget opmærksom på hendes måde at arbejde på og vil derfor gerne observere hende og derefter reflektere over hvad jeg ser.

Hvordan: Ved at stille mig lidt i baggrunden når jeg ikke selv underviser og derved kunne observere hendes måde at hjælpe specialneeds børnene på.

Hvornår: I starten af mit forløb, da det er noget som jeg allerede er meget opmærksom på.

Hvordan dokumenteres læringsmålet: Ved en skriftlig beskrive af en situation 
Læringsmål 3
Mit mål var at observere en af lærerne i min klasse og pludseligt står jeg i en situation som jeg bliver meget overrasket over. Jeg har her beskrevet forløbet:

Situation i gården

Nu er der udendørs tid for børnene i min butterfly klasse. Normalt står jeg for de lege som vi skal lege i vores halve time, hvor børnene for lov til at komme udenfor at få en ”pause” og lege. Denne dag er det dog den kinesiske klasselærer som står for aktiviteten udenfor. Til min overraskelse, fordi de ikke har fortalt mig at læreren skulle overtage så jeg var i gang med at samle børnene i en rundkreds som vi plejer. Straks begynder læreren at råbe ad børnene at de skal stille sig på rækker.
Børnene skal altså stå på to rækker, en række med piger og en med drenge. De skal stå præcist i en lige linje og med arme i 45 grader bøjning og med fingerspidserne en centimeter fra hinanden. Hvis nogle står en centimeter forkert bliver der hevet og råbt af dem. Hvis de ikke står bagved eller ved siden af den rigtige person bliver der også skældt ud.
Denne aktivitet skal de øve sig i at gøre ind i mellem. Hele denne procedure virker enormt voldsom, fordi at alle skal stå perfekt og der bliver ikke talt i en normal tone på noget tidspunkt. Så det hele virker som en hård og ikke rar tone, især for børn i 4-5års alderen også for mig som står og overvåger dette.
Selve tonen er oftest hård når børnene skal høre efter og adlyde, men lige denne situation gik langt over min grænse. Det gjorde den da, hjælpelæreren til de to ”specialneeds” børn blev ved med at hive og råbe af dem fordi de ikke stod rigtigt. Jeg tror hun havde glemt at de begge er letterede retarderet og ikke altid kan følge almindelige børn. Da hun havde gjort det en del gange og ikke ændrede sin tone, selv efter jeg spurgte hende om det var nødvendigt at de skulle stå så lige som de andre, blev det for meget for mig. Jeg valgte at gå ind og blokere for læreren og stillede mig foran drengene så hun ikke kunne nå dem. Jeg valgte at ignorer at alle 3 lærere gloede surt på mig og jeg ville på intet tidspunkt flytte mig fra deres side indtil denne aktivitet var slut. Da børnene så endeligt havde formet den korrekte linje skulle de gå march. Der valgte jeg at gå hånd i hånd med den ene dreng og hjælpe ham til at gå på den rigtige måde, for hvis de ikke gik rigtig blev der også skældt ud. Jeg var måske ikke populær hos nogen af læreren, men jeg synes der var overgreb på børnene så jeg reagerede på den eneste måde jeg kendte til.

Efter denne situation har jeg prøvet at snakke med læreren om at specialneeds børnene måske skal have lidt plads, og at man måske skulle prøve en anden tone når man snakker til dem. På grund af lærerens dårlige engelsk, forstår de ikke mig og jeg forstår ikke dem. Klasselæreren begynder straks at tale om, at specialneeds børnene ikke skal kunne de samme som de andre, rent fagligt, hvilket jeg godt er klar over. Så prøver jeg at spørge, hvorfor de så ”tvinger” dem til at skulle kunne det samme som de andre børn. Det kan de heller ikke forstå og jeg kan mærke at jeg ikke kommer til et positivt sted i denne samtale. Så jeg vægler at sige: just give the kids some understanding and stop pulling and pushing them, I don’t think it’s the right way to make them understand. Deres svar var bare, okay.

Efter denne situation har jeg reflekteret meget over hvorfor der er ansat en speciellærer som ikke har redskaberne og kendskab til hvordan de skal inkludere disse specialneeds børn. De virker ikke rigtig som om at læreren i min klasse kan lide at arbejde med specialneeds børn, hun virker altid meget sur og har sjældent overskud til dem. Det er selvfølgelig kun min opfattelse af det, men synes det er bekymrende at de ansatte ikke har overskud til at prøve at inkludere specialneeds børnene.

Efter situationen i gården har jeg haft et skarpt øje på denne lærer og på hvordan kun behandler børnene. Hun har generelt en meget hård måde at være på, desværre også fysisk. Så jeg har valgt at være lidt efter hende når hun tager hårdt fat i børnene og går ind overtager dem hvis jeg føler hun går over min grænse. Hvilket hun gør meget ofte, men hun har forbedret sig efter jeg har blokeret hende en del gange. Så nu synes jeg ikke hun er så slemt til det længere, det er måske fordi hun ved at jeg kommer løbene så snart jeg ser hun er for voldsom.