Så er endnu en weekend gået og meget stærkt endda. Lørdag har Malene og jeg været ude at gå en tur i den KÆMPE by vi nu bor i. Jeg tror aldrig vi når hele vejen rundt men vi fik os da en god tur. Vi endte nede i den gamle bydel, så vi kunne få købt nogle souvenirs til jer derhjemme. Så nu har vi brugt alle vores penge og skal til at spare lidt. Vejret i går var meget blæsende men solskin. Blæsten ødelagde dog vores gåtur, fordi der oftest kom kæmpe vindstød, så vi var ved at falde og snavsen fløj rundt i gaderne og i hoved på os. Så tog vi på en hyggelig restaurant i et af de store center nær vores lejlighed, her fik en god pasta og en ikke så god snack kurv. Om aftenen tog vi hjem i lejligheden og satte en serie på computeren også slappede vi ellers bare af og nød vores fri dag.

I dag søndag, har jeg været ude at træne. Tog af sted da kl. var 9, men fitness åbnede først halv 10, meget underligt fitness center. Så efter en god gang træning har jeg en masse energi til at komme i gang med arbejdet. Resten af dagen i dag skal stå på at laver næste uges lektioner. Så satser på at være færdig med det om 3 timers tid også har jeg en Skype aftale med mine forældre kl. 18 (kinesisk tid). Jeg glæder mig rigtig meget til de kommer og besøger mig her om små 2 uger. Det bliver dejligt at se dem og mine bedste forældre. Savner min storebror meget og synes der er langtid til august lige nu. Men jeg prøve at holde mit savn væk ved at lave noget hele tiden.

I aften skal vi alle så ud at spise på CurryHouse. Det bliver rart fordi vi har ikke rigtig noget mad i køleskabet og er træt af harvegryn og yoghurt.

Så igen er ugen gået hurtigt og mon ikke den næste også gør det. Jeg lægger lidt billeder ind af vores weekend. Ciao 




Leave a Reply.