Så er vores ferie I Shanghai desværre slut. Sikke en by, jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde.

Vi tog hjemmefra torsdag formiddag, ned til metroen også videre til den store West station, som for os danskere virker så stor Københavns lufthavn. Vi hoppede så på det store højhastigheds tog som tager 5 timer fra Tianjin til Shanghai, det køre ca. 300km/t. Tog turen gik fint, jeg tog en køresygepille, så det meste af turen gik med at læse en bog og små sove lidt. Da vi stopper i Shanghai skulle vi med en metro ind til centrum, hvor vores hostel lå. Det var et okay hostel vi skulle bo på, vi tjekkede bare så sent ind at det værelse vi egentlig skulle have haft var givet væk, så vi skulle dele med en ung kinesisk fyr og da vi havde lagt os til at sove kom en ung kinesisk kvinde som skulle sove i Mettes underkøje. De begge tjekkede så ud dagen efter, så havde vi værelset for os selv resten af vores ophold.

Næste morgen ville vi ned til den gamle bydel af Shanghai, som er det sted hvor de fleste turist attraktioner var. Vi startede ud med at købe lidt souvenirs, hvor jeg fandt den perfekte fødselsgave til min fætter André som snart fylder 20. SNØFT, jeg savner dem alle sammen derhjemme. Så gik vi ind i selve centrum hvor alle bygningerne var meget flotte og havde en masse smukke udsmykninger. Det kan ses på det slideshow jeg har lagt ind i mit foto album, Shanghai.

Vi har været inde for at se en masse templer, som er ubeskriveligt smukke. Det kan ikke ses på billeder, det skal man opleve. Jeg ville ønske at det havde været bedre vejr, fordi vi frøs rigtig meget og blev nød til at lave mange pittstop på Starbucks for at få varmen.

I den gamle bydel tog vi også på et 300 år gammelt the hus, hvor de havde en ægte kinesisk the ceremoni. Det er en oplevelse der ikke kan købes for penge. Kvinde var sød og meget imødekommende, hun beskrev tingene meget grundigt og fortalte os alt om de the vi nu drak. Jeg bestilte en the som skulle give energi og hjælpe mod smerter i ryggen. Malene bestilte en the som skulle være god mod maven, og de andre bestilte en the som var god for huden. Da vi fortalte kvinden at vi har engelsk lærer gav hun os en the som skulle være god med halsen, den smagte virkelig godt og så også flot ud, det var små blomster.

Om aftenen tog vi til et Acrobat show i Shanghai cirkus. Jeg kan ikke med ord beskrive hvor vildt det show var. Det kan de sgu finde ud af. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive om det andet end at alt var smukt, farligt og bare vanvittigt. En oplevelse jeg er glad for at jeg har fået med.

Vi har stadig meget svært ved at vende os til det kinesiske køkken, men er dog blevet lidt bedre til at spise det. Der er generelt bare meget olie i maden og tofu smager ikke så godt. Så vi har spist en del junkfood, som jeg er meget træt af. Har dog fundet nogle ting jeg rigtig godt kan lide, det er primært ris med grønsager og kylling.

Så blev det tid til at se den store gågade. Og ja, jeg fik shoppet mere end jeg måske burde, men dem som kender mig ved at sådan noget kan jeg ikke styre :-) De har nogle fede butikker i Shanghai og priserne er meget forskellige. Vi fandt en butik hvor priserne var meget blandet, noget var dyrt og andet var billigt. Efter jeg havde brugt en masse penge tog vi ned til havnen, som de kalder ”the Bond”. Et godt sted at få en udsigt over Shanghai, her stod vi også da kineserne hoppede ind i det nye år. Selvom det kun var mig og Malene som faktisk hoppede ind i det nye år og råbte happy new year da klokken slog 12. Det var der ikke rigtig andre der gjorde, så lidt pinlige var vi nok. Jeg har en ide om at kinesernes nytår år er som danskernes juleaften, man sidder hjemme med familien og nyder hinandens selskab. Så nytårs nat var der kun turister man så på gaden og der var ikke fyrværkeri som herhjemme, det var vi lidt skuffede over. Det var kun hotellerne som skød af, men smukt var det nu alligevel.

Kl 8.15 næste morgen skulle Malene og jeg med metroen og derefter toget hjem til Tianjin. Meget søvn havde vi ikke fået den nat, så vi gik rundt som zombier i de stiller gader i Shanghai. Mette og Sarah tog videre til en landsby de gerne ville se, som vi ikke rigtig gad. Vi vil hellere rejse rundt når vejret bliver bedre så vi ikke skal gå og fryse for meget. Tog turen hjem gik fint, der blev vist en film Mads Mikkelsen i toget så vi var helt oppe at køre. Vi troede at toget ville stoppe ved West stationen, vi havde nemlig købt en retur billet, men da toget havde stoppet ved syd sagde de i højtaleren: Næste stop Beijing Syd…. Ohhhh nej, så måtte vi til Beijing for at taget et nyt tog tilbage til Tianjin. Heldigvis er det et lyn tog, så det tog os lige 1.5 time ekstra at komme hjem, end forventet.

Nu er vi hjemme i lejligheden igen, bare Malene og jeg og det er faktisk dejligt bare at have lidt ro. Hvad de næste par dage skal gå med, ved vi ikke endnu. Det må tiden vise :-) 
Ciao




Leave a Reply.