Så er endnu en uge gået og det er nu over 3 uger siden vi ankom til Kina. Tiden er gået hurtig hernede indtil videre og vi er snart blevet velkendt i området.
Kineserne i de supermarkeder vi kommer i, er nu begyndt at snakke til os, i stedet for bare at kigge på os. Det er rart, selvom at vi på ingen måde forstår hvad de siger til os.
Flere gange har jeg oplevet at blive stillet spørgsmål som jeg ikke forstår og selvom jeg ikke kan svare dem, forsætter de med at gå ved siden af mig og snakke videre. Det er lidt underligt at de gør det når vi ikke kan kommunikere, men de synes nok bare det er spændende at jeg er fra et andet land.
Vi har også fundet nogle steder hvor vi synes maden er god, så det er rart ikke at skulle på junkfood restauranter længere. Jeg er ikke blevet så modig at jeg tør spise nogle af de kinesiske specialiteter endnu. Det må vente lidt endnu, men det skal nok ske. Nu har jeg jo nævnt mig selv som mesterkokken herhjemme, mest fordi jeg er den eneste der har lavet mad og fordi at jeg har fået lavet nogle gode retter ud af fødevarer jeg ikke helt kender.
Endelig er jeg også kommet ind på mit værelse igen, efter at Malene har været til lægen for anden gang. Lægen fortalte at hendes virus kun smittede de første par dage, så nu er jeg glad igen. Vores sofa er ikke den bedste at sove på.
Et sted jeg har brugt meget tid og penge er på Starbucks. Kaffen smager fantastisk og de har lækker kage, ikke nok med det spiller de engelsk musik. Så Malene og jeg tager tit et par timer på Starbucks og nyder deres bløde stole og kaffe.
I dag søndag har været afslutningen på det kinesiske nytår og forhåbentligt afslutningen på nytårsfyrværkeriet. Jeg er godt træt af deres fyrværkeri nu, det larmer sindssygt meget 24/7.
Vi har læst at det er en lys festivals dag i dag, så vi har været ude for at finde der hvor det hele sker. Det er så bare svært at finde, men vi tog til den gamle bydel i Tianjin, hvor der var RIGTIG mange mennesker over det hele. Efter et par time i kulden besluttede vi os for at tage hjem, selvom vi ikke havde set så meget andet end mennesker, fyrværkeri, pynt i alle gader, 100vis af madboder, spasmagere som lavede ting til børnene, men vi har ikke set så mange flyvende lanterner som vi ellers havde håbet på.
Nu glæder vi os til at starte ordenligt på arbejde i morgen. Så jeg må i seng nu så jeg kan være frisk til i morgen. Ciao
Kineserne i de supermarkeder vi kommer i, er nu begyndt at snakke til os, i stedet for bare at kigge på os. Det er rart, selvom at vi på ingen måde forstår hvad de siger til os.
Flere gange har jeg oplevet at blive stillet spørgsmål som jeg ikke forstår og selvom jeg ikke kan svare dem, forsætter de med at gå ved siden af mig og snakke videre. Det er lidt underligt at de gør det når vi ikke kan kommunikere, men de synes nok bare det er spændende at jeg er fra et andet land.
Vi har også fundet nogle steder hvor vi synes maden er god, så det er rart ikke at skulle på junkfood restauranter længere. Jeg er ikke blevet så modig at jeg tør spise nogle af de kinesiske specialiteter endnu. Det må vente lidt endnu, men det skal nok ske. Nu har jeg jo nævnt mig selv som mesterkokken herhjemme, mest fordi jeg er den eneste der har lavet mad og fordi at jeg har fået lavet nogle gode retter ud af fødevarer jeg ikke helt kender.
Endelig er jeg også kommet ind på mit værelse igen, efter at Malene har været til lægen for anden gang. Lægen fortalte at hendes virus kun smittede de første par dage, så nu er jeg glad igen. Vores sofa er ikke den bedste at sove på.
Et sted jeg har brugt meget tid og penge er på Starbucks. Kaffen smager fantastisk og de har lækker kage, ikke nok med det spiller de engelsk musik. Så Malene og jeg tager tit et par timer på Starbucks og nyder deres bløde stole og kaffe.
I dag søndag har været afslutningen på det kinesiske nytår og forhåbentligt afslutningen på nytårsfyrværkeriet. Jeg er godt træt af deres fyrværkeri nu, det larmer sindssygt meget 24/7.
Vi har læst at det er en lys festivals dag i dag, så vi har været ude for at finde der hvor det hele sker. Det er så bare svært at finde, men vi tog til den gamle bydel i Tianjin, hvor der var RIGTIG mange mennesker over det hele. Efter et par time i kulden besluttede vi os for at tage hjem, selvom vi ikke havde set så meget andet end mennesker, fyrværkeri, pynt i alle gader, 100vis af madboder, spasmagere som lavede ting til børnene, men vi har ikke set så mange flyvende lanterner som vi ellers havde håbet på.
Nu glæder vi os til at starte ordenligt på arbejde i morgen. Så jeg må i seng nu så jeg kan være frisk til i morgen. Ciao
RSS Feed