Ni hao

Så er vi ankommet til Kina. Turen har været meget lang, ca 29 timer fra da vi tog af sted til vi blev sat af i vores lejlighed. Vi havde ikke rigtigt kunne sove i flyveren, så vi var alle meget trætte da vi ankom. Det skulle dog ikke stoppe os fra at få en lang gå tur rundt til alle de ting, vores nye kollega Mona, ville have vi skulle nå den første dag vi ankom. Ikke nok med vi var trætte, men vi havde også lige haft en kører tur på 4 timer i en helvedes taxa der kørte som en psykopat, ikke nok med det, så var den VIRKELIG beskidt.

Vi kom ind i vores lejlighed, smed kufferten, kiggede hurtigt rundt også sagde Mona at vi skulle en tur på politistationen for at melde vores ankomst. Vi skiftede hurtigt vores tøj og så var det ellers af sted ud i Tianjin travle og meget beskidte gader. Man skal holde hoved koldt når man går i gaderne, der er nemlig ikke fortov som vi kender det hjemme i DK og heller ingen trafikregler.
Efter at vi havde siddet over en time på politistationen tog vi ned og så den skole vi skal arbejde på. Den var mindre end jeg havde forventet, men de fortalte os at vi også skulle arbejde på to andre skoler. ”Jeg tager det som en udfordring”.

Næste stop på dagen var at vi skulle ned at få vores kinesiske tlf nr. Det i sig selv var umuligt, vi stod i kø i over 2.5 timer og alt gik bare langsomt. Så da vi endelige var færdige var klokken blevet 19.30 og vi havde spist i 12 timer. Vi skulle så ud og spise med vores chef. Hun sagde ikke så meget til os men var dog smilende, tror godt hun kunne fornemme at vi var meget trætte. Jeg kunne overhoved ikke lide maden, men spiste høfligt lidt af det og lod som om jeg godt kunne lide det J Jeannie fortalte ikke meget om det arbejde vi skulle lave men det kommer vel på et tidspunkt.

Efter aftensmaden tog vi tilbage i lejligheden for at sove men vi kunne nu ikke lade være med at kigge på hvad der var i vores værelser, køkkenet og badet. Selve lejligheden er fin, men der er mange ting som ikke virker. I stedet for at de har smidt det ud, står det bare og fylder. Jeg bor på værelse med Malene de første 3 måneder og derefter bytter vi med Sarah og Mette, som lige nu har hver deres værelse.

Vi har været i Kina 4 dage nu og alle dagene har været meget lange. Vi har været ude at handle i et kæmpe supermarked som lægger lidt væk fra hvor vi bor, men vi har fået de fleste ting vi manglede til derhjemme. Tidsforskellen har også sat sit spor, jeg kan ikke sove om natten og falder først i søvn ved 3 tiden om morgen, selvom jeg har været død træt. Mon ikke det ændre sig i løbet af et par dage.

Nu sidder jeg på Starbucks som er det eneste sted jeg kan finde wifi, indtil det bliver sat til i vores lejlighed.
Der vil komme billeder når vores internet virker derhjemme. Ciao 




Leave a Reply.